Tre ting, der sikrer, at du kører længere på literen

Mange mennesker er i besiddelse af en bil, og en stor del af disse kører rigtig meget i denne enten af nød eller af lyst. Dog er det ikke gratis at køre i bil, og kører man meget og langt i den, kan det komme til at koste rigtig mange penge. Derfor har de fleste også et ønske om at køre så langt på literen som muligt, men det er langtfra alle, der ved, hvad de skal gøre for, at det kan lade sig gøre. Her i artiklen finder du tre ting, der kan sikre dig, at du kører længere på literen i din bil og dermed sparer penge.

Ordentlige dæk

Først og fremmest bør du sikre dig, at du kører på ordentlige dæk, som passer til din bil. Hvis ikke dækkene passer, kan du være sikker på, at din bil bruger mere benzin end nødvendigt. Når du skal finde dæk, der passer, er det vigtigt, at du tjekker, at størrelsen er rigtig, og at hastighedskoden passer til din bil. Du skal også sikre dig, at du vælger de dæk, der passer til årstiden; vinterdæk til vinteren, sommerdæk til sommer og helårsdæk til hele året, hvis du ikke ønsker at skifte hele tiden – det er dog ikke alle, der bryder sig om at køre på helårsdæk.

Dæk har som regel forskellige egenskaber, og vil du have dæk, der kører længere på literen, skal du sørge for at vælge dem, der er brændstoføkonomiske.

Hvis dine dæk er for slidte, har din bil ikke et ordentligt greb i vejen, og det gør heller ikke noget godt for brændstofforbruget. Derfor skal du sørge for at få skiftet dæk, hvis du kan se – eller andre kan se – at dækmønstret er ved at være slidt godt ned.

Mindre tomgang

Sørg så vidt muligt for at undgå at lade din bil køre i tomgang. Når du holder ved et lyskryds, spilder du rigtig meget brændstof ved at lade motoren køre. Det bedste, du kan gøre, er faktisk at slukke og tænde din bil, da denne proces bruger mindre brændstof, end tomgang gør – det gælder særligt i nyere biler, og mange af disse er endda bygget til at slukke af sig selv, når man holder stille i et vist antal sekunder.

Rigtig mange nyere biler er også bygget således, at de ikke bruger benzin, når du løfter foden fra speederen. Dette kan du benytte dig af, når du kører hen mod et kryds; løft foden fra speederen og lav en langsom opbremsning, hvilket sparer dig for brændstof.

Hav en jævn hastighed

En sidste ting, der kan få din bil til at køre længere på literen, er at holde en jævn hastighed. Hvis du kører i en jævn hastighed uden opbremsninger og hurtige accelerationer, bruger du ikke særlig meget brændstof. Det er i sådan en situation, at en fartpilot er brugbar. Denne sørger nemlig for, at du kører med den samme hastighed hele tiden, når denne er slået til. Du behøver dog ikke en fartpilot for at køre sådan. Du kan også bare sørge for at holde øje med din hastighed.

Vær den første til at skrive en kommentar

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*