Vent ikke til sidste øjeblik med at udskifte dine bremser

Udover motoren så er bremserne noget af det allervigtigste ved en bil, og de skal fungere korrekt, så både du, dine medpassagerer og ikke mindst alle andre biler på vejene kan færdes i sikkerhed. Hvis du derfor kan mærke, at dine bremser begynder med at reagere langsommere eller virker anderledes, så tag til mekanikeren med det samme. Det er ikke noget, som du lige skal se, om det ikke bliver bedre.

Defekte bremser

Det kan være svært at opdage, hvorvidt dine bremser fungerer ordentligt eller ej – og oftest opdages defekte bremser først, når det er for sent. Det er derfor vigtigt, at du husker at komme til serviceeftersyn med din bil, da mekanikeren har større chance for at opdage dårlige bremser, end du selv har mulighed for.

Mange værksteder anbefaler også, at du selv tager til serviceeftersyn og dermed rykker din tid frem, hvis du eksempelvis står over for en kør-selv-ferie. På den måde er du helt sikker på, at dine bremser og alt andet i bilen fungerer nøjagtigt, som de skal. Og du derfor kan færdes med god samvittighed på de tyske motorveje.

Hvad gør man ved defekte bremser?

Hvis du tilfældigvis selv mærker, at der er en fejl, eller din mekaniker har opdaget det til serviceeftersyn, vil man udskifte bremserne. En udskiftning af bremser indebærer, at man tager de gamle bremser ud og installerer nogle nye bremser i stedet. Prisen kommer meget an på, hvilken bil man har, og hvilket bilmærke man har.

Det kan være en god idé at finde et værksted, der kan give et tilbud, som du dermed kan sammenligne med et andet tilbud fra et andet værksted. Med en sammenligning sikrer du dig, at du ikke betaler for meget, men stadig får nogle bremser, der passer til din model. Prisen varierer, og det er derfor, at det er fornuftigt at sammenligne priserne, inden man lægger sig fast.

Vedligeholdelsen af bilen giver en sikker bil

Du kan heldigvis gøre meget selv for, at din bil er sikker. Det kan du blandt andet gøre ved at holde øje med tegnene i instrumentbrættet. Den angiver ofte, hvis der opstår et problem. Du skal derfor ikke ignorere tegnene og tro, at de går væk af sig selv. Oftest handler det om, at lufttrykket i dækkene ikke er højt nok, eller der mangler olie på bilen. Det er ting, som du selv kan sørge for. Derudover indeholder vedligeholdelse rengøring af bilen, da du kan undgå meget rust ved at gøre den ren.

Hvis der er andre tegn, kræver det oftest, at du kører en tur på værkstedet med den. På den måde kan din mekaniker undersøge, hvad der er galt med bilen og sørge for, at du kan køre sikkert på vejene igen.

Serviceeftersyn er også en vigtig del af vedligeholdelsen, da du igennem serviceeftersynet sikrer dig, at din bil stadig har garantien. Garanti er noget, som bilen har, når man køber den. Det betyder, at hvis du tager den til syn, og de opdager, at der er noget galt med bremserne, vil garantien dække nogle af omkostningerne.

Vær den første til at skrive en kommentar

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*