Guide til, hvordan du gør din bil klar til foråret

Cleaning car

Inden længe er vinteren forbi, og det betyder et skift i vejret udenfor, hvor temperaturerne stiger. De kolde vintertemperaturer kan have tæret en del på din bil, og derfor er det supervigtigt, at du gør den helt klar til foråret. Hvordan du gør din bil forårsklar, kan du læse meget mere om her.

Lav et tjek på bilens væsker

Først og fremmest kan du starte med at tjekke din bils væsker efter. Er der nok motorolie og nok bremsevæske? Disse to væsker er yderst vigtige, hvis din bil skal køre optimalt og sikkert, så derfor er det en god idé at tjekke disse regelmæssigt. Derudover er det en supergod idé, at du tjekker op på, om der er nok sprinklervæske fyldt på din bil. I vinterperioden vil du typisk have brugt mere sprinklervæske end på de andre tider af året, fordi der her kommer ekstra meget nedbør, som skal fjernes fra ruden. Er du i tvivl om, hvordan du tjekker de forskellige væsker, så søg hjælp hos en autoriseret.

Skift dine vinterdæk

Du skal selvfølgelig også skifte dine vinterdæk til sommerdæk, men dette kan du dog med fordel vente med at gøre indtil april måned. I løbet af marts kan der nemlig stadig være risiko for slud og sne, og derfor er det en god idé at vente lidt med at skifte til sommerdæk. Sørg for at tjekke dine dæk efter for sten og søm, og tjek også efter, om dækmønsteret er inden for de tre millimeter, der anbefales. Er dækmønsteret ikke det, bør du overveje at få dig nogle nye sommerdæk. På rabatbanditten.dk finder du et stort udvalg af forskellige rabatkoder til forskellige hjemmesider – også til hjemmesider, som sælger dæk. Er du på udkig efter nogle nye dæk, så er der altså penge at spare, hvis du klikker ind på rabatbanditten.dk, hvilket du kan gøre ved at klikke her.

Forårsrengøring

En anden vigtig forudsætning for, at din bil står knivskarpt til forårets begyndelse, er, at du giver den en grundig rengøring. Dette gælder altså både udvendigt og indvendigt, og selvom det kan virke som noget af et projekt, så vil du stensikkert ikke fortryde, så snart du er færdig.
Start med at finde vandslangen og en børste frem, og vask din bil grundigt udenpå.  I vinterperioden har du sikkert brugt vaskehallen, men din bil bliver altså bare lige dét renere, når du selv gør det, fordi du har mulighed for at komme ind i alle kroge og ind bag alle lister og samlinger. Her har børsterne i vaskehallen nemlig ikke mulighed for at komme ind, så derfor er det supervigtigt, at du selv kommer omkring disse steder. Det er nemlig typisk her, hvor vejsalt og andet snavs fra vinteren vil have ophobet sig, så derfor skal disse steder have en ekstra tur.

For at din bil bliver helt klar til foråret, skal den selvfølgelig også rengøres indvendigt. Her er det især vigtigt, at du får luftet alle måtter, fordi disse typisk vil have suget meget fugt til sig i vinterperioden, da der er faldet ekstra meget nedbør her. Sørg for at støvsuge grundigt og komme rundt ved alle sprækker og hjørner. Slutteligt kan du tørre alle overfalder af med en fugtig klud og pudse dine vinduer med glaspuds, og inden du har set dig om, har du en skinnende bil, som er klar til foråret.

Vær den første til at skrive en kommentar

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*